Jordens søjler


Jordens søjler - Ken Follett

Forfatter: Ken Follett

*****

Spændende

Hvis du er til drama og intriger er "Jordens søjler" et godt bud.
Jordens Søjler er en middelalderroman om kærlighed, forræderi, storhed og fald i England i årene 1135-1155. Bogens hovedpersoner repræsenterer både menigmand, præsteskabet og de adelige.
Handlingen udspilles omkring Tom Bygmester og hans familie. De tvinges af nød til at vandre fra by til by for at søge arbejde. Tom drømmer om at bygge en katedral - stor og smuk. Toms kone dør ved fødslen af deres tredje barn. Tom kan ikke brødføde et barn mere så det efterlades i skoven for at dø, men findes af en præst der bringer det til det nærliggende kloster. Imens møder Tom Bygmester Ellen der med sønnen Jack har levet i skoven.
Prior Phillip er abbed i klosteret St.-Jonh-in-the-Forrest. En retfærdig og simpel mand, fyldt af håb om bedre tider. Phillip ønsker at bygge en katedral i Kingsbridge. Men magtfulde modstandere af hans planer gør hvad der står i deres magt, for at stoppe opførelsen af katedralen. Biskop Waleran Bigod ser en ny katedral som en trussel mod sin egen magt.
De adelige som kæmper mod kirken om den generelle magt i landet, ser en ny katedral som en manifestation af kirkens magt. Desuden blander naturen sig i byggeprojektet som varer i årtier. Der mangler midler og ofte mangles folk.
Man følger katedralen fra idé til færdig kirke og persongalleriet i medgang og modgang.