Hypnotisøren


Hypnotisøren - Lars Kepler

Forfatter: Lars Kepler

****

Bogen er spændende men på sin vis også ubehagelig og slutter med lidt mange løse ender.

Lars Kepler er et pseudonym for ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril. 'Hypnotisøren' er deres første krimi, og der bliver ikke sparet på noget, her er tempo, blod, vold samt djævelske intriger i et hidtil uset omfang.

En familie findes dræbt. Faderen er angrebet og parteret i en idrætsklub. Moderen og lillesøsteren har lidt en voldsom død i hjemmet. En teenagesøn er hårdt såret og i koma. Familien tæller også en ældre søster, som er forsvundet. Derfor må politiet sætte alt ind på at lokalisere hende. Måske er hun i farezonen. Hvis hun er, skal hun findes, inden morderen gør det.

Erik Maria Bark, læge med speciale i at behandle stærkt traumatiserede personer, tilkaldes. Han har tidligere behandlet med hypnose, men har lovet aldrig nogensinde at hypnotisere igen. Nu bryder han sit løfte for at redde liv, og pludselig står hele hans eget liv på spil.