Havets Katedral


Havets Katedral - Ildefonso Falcones

Forfatter: Ildefonso Falcones

*****

Spændende, kan anbefales

Ildefonso Falcones' debut roman er en underholdende, læseværdig og farverig roman om livet i Barcelona i 1300-tallet. Om kærlighed og svigt, om gode og onde mænd og kvinder. Her er ludere og madonnaer for alle pengene og i alle afskygninger.
Scenen er sat i middelalderens Barcelona, hvor opførelsen af kirken Santa María del Mar og hovedpersonen og hans families skæbne kommer til at hænge uløseligt sammen.
Arnau Estanyol er sammen med sin far flygtet til Barcelona, hvor de bliver frie borgere. Arnaus far bliver dræbt, og som 14-årig ernærer Arnau sig som "bastaix"- havnearbejder. De slæber de ufattelig tunge sten, der bliver brugt i byggeriet af katedralen Santa Maria del Mar.
Pesten komme til Barcelona. Og borgerne i Barcelona beskylder jøderne for sygdommen. Under optøjerne redder Arnau nogle jødiske børn, og som tak får han et job som vekselerer. Han får succes og bliver umådelig rig, men problemerne tårner sig op foran ham. Han bliver tvunget til at gifte sig med kongens myndling. Ægteskabet er dog ulykkeligt og hans kone planlægger hun en frygtelig hævn. Han bliver stillet for inkvisitionen og må gå meget igennem, inden han til slut bliver gift med den kvinde, han elsker, og kan opleve indvielsen af kirken i 1384.