Den sidste tempelridder


Den sidste tempelridder - Raymond Khoury

Forfatter: Raymond Khoury

*****

Anbefales varmt!

I 1291 havde Tempelridderne endeligt tabt kampen om Det hellige Land. De må i al hast forlade Jerusalem. 130 år senere var ordenen opløst og alle tempelriddere dræbt. Men rygterne går om en hemmelighed, som vil kunne underminere kirkens magt, hvis den bliver kendt.

Under åbningen af en udstilling af Vatikanets skatte på Metropolitan Museum of Art i New York, kommer der fire ryttere klædt som tempelriddere ridende ind i museet. Alle tror det er en del af åbningsceremonien men viser sig at være et blodigt røveri.

Der bliver røvet flere kostbare skatte og en maskine til at bryde koden i et krypteret manuskript. Interessen samler sig hurtigt om maskinen og det krypterede dokument. Dokumentet har været skjult siden tempelriddernes flugt i 1291. En mand mener at vide, hvor det er gemt, og han vil gøre alt for at offentligheden skal få kendskab til teksten og således underminere kirkens magt.

Arkæologen Tess Chaykin og FBI-agenten Sean Reilly er også på jagt efter dokumentet. Det bliver en jagt, hvor det er svært at skelne mellem ven og fjende.

”Den sidste tempelridder” er spændende. Masser af action - en kærlighedshistorie og overvejelser om religion og moral - hvis dokumentet findes, skal man så afsløre sandheden eller lade hemmeligheden være skjult?

Raymond Khourys roman har det hele. Den kan anbefales til alle fans af ”Da Vinci mysteriet”.