Brobyggerne


Brobyggerne - Jan Guillou

Forfatter: Jan Guillou

*****

Spændende og skrevet med Jan Goullious sædvanlige blanding af effektiv fortælling kombineret med politiske holdninger. Effektiv underholdning

Med Brobyggerne indleder Jan Guillou sin nye romanserie Det Store Århundrede.Det er historien om tre brødres skæbne i et nyt århundrede. Hvor troen på tekniske fremskridt overskygger alt andet. Man tror at alle krige være udryddet. Ingen aner, at man står over for det mest dramatiske og blodige århundrede nogensinde. Bogen begynder lidt før 1900. Tre norske drenge, Lauritz, Oscar og Sverre, mister deres far under fiskeri. De kommer i lære som rebslagere i Bergen, men bliver sendt hjem fordi det opdages, at de har brugt tid og materialer til at bygge en kopi af et vikingeskib.

Nogle fremsynede mænd i byens filantropiske selskab ser dog muligheder i drengene. Talentet for teknik og byggeri skal bruges. De får arrangeret at brødrene får studentereksamen og efterfølgende ingeniøruddannelse ved det tekniske universitet i Dresden. Som "betaling" er det meningen at de efter eksamen vender hjem og medvirker til bygningen af jernbanen fra Kristiania til Bergen, et arbejde, der vil kræve de bedste ingeniører. Alt går efter planen indtil kærlighedsforhold sætter en anden og mere akut dagsorden.

Dermed er der lagt op til en vidtfavnende og dramatisk historie om krig og kærlighed - samt storpolitik.